Sådan tjener du penge, når prisen er presset i bund

E-handel i Danmark har i lang tid været et ræs på vej mod bunden.

I takt med at konkurrencen intensiveres og flere webshops sælger samme type af produkt – være det sig fladskærme, garn eller noget fjerde – får virksomhederne svært ved at differentiere sig. De falder tilbage på at sætte prisen ned for at tiltrække kunderne, men i samme omgang bliver markedet også gradvist ødelagt, fordi det på produkterne ikke længere er muligt at tjene penge.

Og hvad gør du så?

Vi kigger hos Ecommercenow.dk her på 4 af dine muligheder.

Medlemsklubber

De senere år har vi set en lang række virksomheder forsøge sig med abonnementsløsninger.

Virksomheder som Plusbog og LuxPlus tager et fast månedligt medlemskab mod at lade dig købe produkter til nedsat pris.

Det kræver et større indkøbssetup – men abonnementsforretninger er altid attraktive, for du har mulighed for i hvert fald delvist at planlægge med næste måneds omsætning.

Serviceaftaler

bilhandler

Bilforhandlere har gjort det i mange år – og nu er det din tur.

Du skal koble en serviceaftale op på dit produkt.

Med en serviceaftale køber forbrugeren eller virksomheden produktet –og også hjælp og support fra dig i en periode.

Serviceaftaler er lidt et gamble, for du sælger en vare, du faktisk ikke ønsker forbrugeren skal gøre brug af. Du kan også være nødt til at justere på, hvordan din serviceaftale er indrettet senere, hvis det viser sig at aftalen er for ”god”, og du bruger for meget tid for alt for få penge på support.

Det er oplagt at lave serviceaftaler på blandt andet IT-produkter- og ydelser.

Opsalg

Webshoppen Prispresseren.dk bidrager til udviklingen, vi omtaler her i artiklen. Navnet er ganske klart. Det handler om at få prisen ned i et lavere niveau. Det skaber en intens konkurrencesituation, men er også en udfordring for Prispresseren, der jo har samme behov for at tjene penge på deres varer – her for eksempel parfumer – som andre webshops.

Dette kan de bidrage til at løse ved hjælp af opsalg.

Når du køber fx et cover på siden, bliver du spurgt, om du ikke også er interesseret i skærmrens. Køber du en parfume, får du tilbudt en anden på tilbud.

Ikke alle kunder siger ”Ja” til dette – men mange gør. Og de produkter der vises bliver der ikke Googlet efter priser efter, så du har mulighed for at opsælge billige produkter, men med høj avance i dit checkoutflow.

Digitale produkter

faa12

Digitale produkter er de bedste at sælge, for du har intet lager, begrænsede omkostninger per salg, og din fragt er en e-mail. Fortrydelsesretten frafalder øjeblikket, selv når forbrugere køber, fordi at produktet også leveres øjeblikkeligt.

Overvej derfor hvordan du kan integrere digitale produkter i din virksomhed.

En mulighed er at udgive digitale produkter, der understøtter dine produkter – sælger du garn, så en e-bog med strikkeopskrifter. Du kan lade dig inspirere af andre produkter som studieguiden Få 12.

Du kan passende opsælge dine digitale produkter direkte i checkout-flowet i din webshop. Det er ren profi.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*