Har din webshop fået vokseværk?

Mange webshops stater med beskedne forhold. For manges vedkommende sker selve opstarten fra eget hjem, hvilket holder omkostningerne nede så længe man er i opstartsfasen. Det er ikke alle webshops, der klarer den, men hvis man er dygtig, så vil man opleve at webshoppen får vokseværk og udvikler sig.

Større lokaler

Når forretningen vokser, så får man ofte behov for større lokaler. Det gælder især, hvis webshoppen skal have flere ansatte, som skal bruge kontorplads. Det er dog de færreste webshopejere, som har så meget plads til over derhjemme. Derfor må man ud og have lokaler et andet sted.

Mange iværksættere oplever det at få lokaler ”hjemmefra” som værende en kæmpe fordel. Det gør det nemmere at skille arbejde og fritid selvom der naturligvis stadig er mange, som vælger at bringe dele af arbejdet med sig hjem. At få egne kontor- eller lagerlokaler er dog stadig en fantastisk ting.

Køb eller leje?

Skal man have mere plads til sin virksomhed, så står man overfor valget om man skal købe eller leje lokaler.

Hvis man køber lokalerne, så er der den fordel, at man selv har 100% kontrol over dem. Til gengæld er det også ufleksibelt, og man kan eksempelvis risikere at blive fanget i for små lokaler, hvis virksomheden skulle vokse yderligere. Derudover kan det også være en udfordring at få banken til at godkende et lån.

Derfor vil det i mange tilfælde være en bedre løsning at leje lokaler til ens virksomhed, da dette er en mere fleksibel løsning. Derudover er startomkostningerne også væsentligt lavere, da man udelukkende skal betale indskud.

Som tommelfingerregel kan man derfor sige, at man kun bør købe lokaler, hvis man har meget specifikke behov, eller hvis man får et rigtig godt tilbud.

At leje til erhverv

Hvis du skal leje kontorlokaler eller andre lokaler til erhverv, skal du være opmærksom på, at lovgivningen adskiller sig markant fra udlejning til private. Det kan derfor være en rigtig god idé at kontakte en dygtig boligadvokat, der kan hjælp en over de mest almindelige faldgruber, som der kan være.

En boligadvokat behøver ikke koste en formue, men det kan nemt blive dyrt, hvis du ikke har ordentligt styr på lovgivningen og eventuelle huller. Giv derfor din virksomhed den bedst mulige start i nye lokaler med hjælp fra en advokat.

 

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*