MobilePay er kommet for at blive. Det er der vist ikke mange, der kan være i tvivl om længere. I starten var der mange, der var skeptiske over for den nye, innovative løsning fra Danske Bank. Men lige så snart en enkelt person i vennekredsen havde installeret app’en på sin telefon, gik der ikke mange dage før resten af gruppen hoppede med på vognen.
Og den enorme vækst er nu resulteret i intet mindre end tre millioner installationer på danske mobiler. Et resultat, som konkurrenten Swipp kun kan kigge måbende efter.
Men hvor MobilePay i starten primært blev brugt til betale veninden tilbage for biografbilletten, bliver det i dag også anvendt til at betale for ganske almindelige indkøb i dagligvareforretningen, og ikke mindst til at shoppe på nettet.
Flere og flere tilbyder betaling med MobilePay
Da MobilePay blev rullet ud til webshops, var der en længere testperiode, hvor det kun var de større shops, der fik lov til at være med på bølgen. Men sidenhen er der blevet åbnet op for adgangen til den innovative betalingsløsning, og i dag er der mere end 3.700 webshops tilkoblet modulet.
Og for hver dag der går, kommer der flere og flere webshops med. Så alt tyder på, at der ikke går lang tid, før det vil være lige så almindelig at betale med MobilePay på nettet, som at bruge sit kreditkort.
Dog stopper udviklingen ikke her. Meget tyder på, at MobilePay løbende er i gang med at udvikle mange andre løsninger, som spiller sammen med mobilbetalingen. Så det bliver spændende at se, hvad Danske Bank og MobilePay kan byde på i fremtiden.
Leave a Reply