Danskernes ferievaner under kraftig forandring

Danskerne har altid været et ferieglad folkefærd helt tilbage til 1960’erne, hvor de første danske bus- og charterselskaber begyndte at fragte danskerne sydpå til både Harzen i Tyskland og Mallorca i Spanien. Men nu ser en række nye tendenser ud til at ændre danskernes ferievaner, og især internettet er en stor del af forklaringen.

Ny tendens: Danskerne tager på flere men kortere ferier

Den største ændring der er sket er, at danskerne i forhold til for ti år siden i dag holder flere ferier end de gjorde tidligere. Således var hver dansker i gennemsnit ude at rejse 1.7 gange om året for ti år siden i 2006, hvorimod gennemsnittet i dag er på 2.1 udenlandsrejser per dansker. Årsagerne til denne udvikling er flere.

For det første kan udviklingen tilskrives, at de danske provinslufthave i både Billund og Aalborg i de senere år har åbnet flere ruter, hvilket har gjort det lettere for danskerne at tage på ferie. Dernæst har internettet i løbet af de sidste ti år kunne levere rejser til langt billigere priser end de traditionelle rejsebureauer, hvilket har skabt større konkurrence i markedet og presset priserne i bund.

Dette har derfor betydet at danskerne i dag er gode til at tage på korte ferier og weekendophold til populære storbyer som London, Barcelona og Berlin, hvor man ofte kan få en tur-returbillet for under 1000 kr. Også færgeindustrien har oplevet en stor fremgang i de senere år. Her kan især Stena Line melde om større interesse for korte ophold i både Götebrog og Oslo.

USA og Asien er mere populære end Europa

Men det er ikke kun på de korte destinationer at danskernes ferievaner ændrer sig. Også på de længerevarende rejser såsom sommerferier og vinterferier, spejder dansker især imod nye feriedestinationer længere væk fra Europa. Således viser de mest populære søgninger på søgeportalen Momondo, at danskerne især kigger imod New York City og Thailand. Her spiller både den hårde konkurrence på nettet og den lave globale oliepris en stor rolle i forklare, at danskerne har valgt at rejse længere væk fra Europa. Derudover svarer flere danskere at de foretrækker at tage på backpacking da man kan spare mange penge i forhold til en traditionel hotelferie da man som backpacker enten kan sove i telt eller leje et billigt værelse og sove på en sovesofa eller leje et telt.

I Europa er dog især stadig destinationer i Tyskland, Sverige og Spanien, der hitter som feriedestinationer.

Stadig et stort vækstpotentiale i markedet

På trods af den hårde konkurrence i det danske rejseindustri, så er der stadig forventninger om en højere vækst indenfor nær fremtid. Således viser tenden, at danskerne hellere vil af sted flere gange end at bruge flere penge på en bestemt rejse. Denne vækst har samtidig gjort at relativt flere af de gamle rejsebureauer stadig er i live, i modsætning til i mange andre brancher, hvor digitaliseringen er med til at tage livet af mange af de traditionelle detailbutikker.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*