I Danmark har vi generelt stor succes med iværksættere og vi hører ofte om nye succeshistorier, hvor små danske start-ups får millioninvesteringer. De fleste i dag vil gerne have en eller anden form for sikkerhedsnet, før at de springer ud i noget nyt. Dette gælder ofte også dem, som går og drømmer om at blive iværksættere.
Måske det er dig? Du er netop blevet færdig med din videregående uddannelse. Du har desværre ikke kunne finde dig et fuldtidsjob og derfor er du ledig på arbejdsmarkedet og får dagpenge.
Mange har prøvet dette efter deres uddannelse er slut, men det skal stadig ikke sætte en stopper for dig, der ønsker at blive iværksætter.
Virksomhed som bibeskæftigelse
I og med at der er flere begrænsninger og forskellige krav og vilkår fra din a-kasse, kan det også begrænse mulighederne for dig. Der er dog stadig gode muligheder for, at du kan starte en virksomhed op, selvom du er på dagpenge.
Når du er på dagpenge har du mulighed for, at have din egen virksomhed så længe det er en bibeskæftigelse og ikke fuldtid. Dette betyder for dig, at du stadig skal kunne stå til rådighed på arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden, hvis der pludselig dukker et fuldtidsjob op til dig.
Din a-kasse skal først godkende din ansøgning, før at du kan have drive din virksomhed som en bibeskæftigelse. Ydermere er der flere krav og forhold, som er gældende, når din virksomhed kun er en bibeskæftigelse og ikke din hovedbeskæftigelse.
Du må for eksempel oftest ikke arbejde på din virksomhed i tidsrummet fra 09-16 på hverdage, hvor du typisk vil skulle lave andre ting i forbindelse med, at du er ledig på arbejdsmarked.
Derimod må du arbejde på din virksomhed efter fyraften. Et godt eksempel på dette kunne være fra 18-22. I de 4 timer om dagen vil du kunne arbejde på din virksomhed, men det er vigtigt at pointere, at du ikke må arbejde på din virksomhed fuldtid, når du er ledig og er på dagpenge.
Din a-kasse vil have en ret specifik og uddybet ansøgning, før at du har nogen chance for, at din ansøgning bliver godkendt. Du kan ligeså godt være ærlig fra start af, da det ofte også vil konkludere i det bedste udfald for dig. Det anbefales klart at du læser om dine vilkår på din a-kasses hjemmeside, da de kan varierer afhængig af hvilken a-kasse, som du er medlem af.
Leave a Reply