Danskerne er vilde med gør-det-selv projekter

Der var en gang, hvor man enten ikke havde råd til at købe nyt eller hvor udvalget i butikkerne var så begrænset, at man var nødsaget til at producere mange af sin livnødvendigheder selv. Om det var at dyrke sine egne grønsager, at sy sit og børnenes eget tøj eller at lave en tilbygning på boligen. Dengang var det normalen, som senere blev erstattet af købementaliteten, som betød at man kunne betale sig fra, at andre gjorde det. Det kom både i takt med at udvalget i butikkerne blev større og billigere, men også at levestandarden blev forbedret gennem en højere husstandsindkomst.

I dag skriver vi 2016, og det er som om, at vi er gået tilbage til udgangspunktet, for trenden med at lave tingene selv er i høj grad på mode igen og har efterhånden været det i et stykke tid. Men denne gang er det ikke nødvendigvis, fordi danskerne ønsker at spare penge. Ofte kan man købe en trøje billigere, end det vil koste at købe materialer og investere arbejdstid i projektet. Derfor er filosofien bag en helt anden.

I dag er tid blevet en mangelvare hos de fleste, og derfor signalerer gør-det-selv projekter både overskud, nærvær og en afstandstagen fra forbrugerismen. Det er et ønske om at komme tilbage til basic.

Dyrk dit eget

I København har man eksempelvis oprettet flere delekøkkenhaver, hvor man har et lille stykke jord, man kan beplante og efterfølgende høste. Det er både en måde at lære sine børn, hvor maden kommer fra og give dem glæden ved at gro og dyrke sin egen mad. Men bagved ligger også et ønske om bevidsthed omkring, hvordan den mad, vi spiser, er blevet dyrket og fremstillet.

I dag bliver madvarer og forbrugsgode dyrket og produceret på den anden side af verden. Dette har ofte foranlediget historier i medierne om horrible forhold for dyr og mennesker, der indgår i produktionen som enten arbejdskraft eller fødevare. Det har også medvirket til den fremgang som især økologiske og lokale vare har oplevet. Her er Danmark et af de lande, som køber allermest fairtrade og økologi. Forbrugerne ønsker ikke at bidrage til en verden, hvor vi udnytter andre for at kunne købe billige produkter. En udvikling henimod den bevidste forbruger.

En måde at fortælle en anden historie om os selv på

Men den bevidste bruger er også en historie om selviscenesættelse. I dag er danskerne, især den veluddannede og økonomisk stærke del, bevidste om, at alt hvad man gør, køber og siger skaber historien om en selv. Ved at sige at man køber økologiske fødevarer, viser det også en politisk bevidsthed og dermed en skildring af ens værdier gennem de ting man gør. Faktisk så viser undersøgelser, at flere danskere siger, at de vælger økologiske varer frem for almindelige varer, end hvad der kommer til udtryk i statistikkerne over danskernes forbrug.

Denne selviscenesættelse er også være baggrunden for det fokus der eksempelvis er på de sociale medier omkring sundhed. Her ser vi det ene billede efter det andet af lækkert hjemmelavet mad, af sportstrænede kroppe og slanke piger, af forelskede par og folk, der rejser verden rundt. Alt sammen en måde at vise omverden hvem vi er. Eller den person vi gerne vil have, andre tror vi er. At vise viljestyrke ved at komme i motionscentret, at vise overskud ved at lave mad fra bunden, at vise eventyrlyst og videbegærlighed ved at rejse verden rundt og at vise intellekt ved at skildre med sin nye uddannelse eller karakter.

En måde at vise overskud på

Ligeledes viser gør-det-selv projekter, at man kan noget med sine hænder, at man har overskud til at gøre tingene selv i stedet for at betale sig fra det. I dag, hvor stress er blevet en folkeepidemi, er overskudsmennesket idealet. Når man så poster et billede af sine nye gør-det-selv projekter viser det noget om personen bag – at det er et overskudsmenneske, der ikke bare halser bagefter for at få hverdagen til at hænge sammen. Selv at strikke, er en måde at skille sig ud på. Hvad siger det om dig, at du har givet dig tid til at strikke en hjemmelavet trøje til din venindes nyfødte baby i stedet for blot at købe en i butikkerne?

Webshops, der sælger materialer til gør-det-selv projekter, som eksempelvis garnvirksomheden Rito.dk, har aldrig oplevet større vækst i salget. Ligeledes er videoer med gør-det-selv opskrifter noget af det, danskerne søger allermest efter på youtube.

Tendensen lader ikke til at være på retur, så webshops, der rider med på gør-det-selv bølgen og udbyder halvfærdige produkter og materialer, har derfor udsigt til en betydelig fremgang de kommende år.