Ny trend: I fremtiden bliver biler handlet online

I løbet af de seneste 8 år er e-handlen eksploderet herhjemme, og en lang række brancher og industrier har fået nyt liv på internettet, men der er stadig en lang række brancher som endnu ikke høster alle frugterne af den seneste teknologiske udvikling. Men nu peges der på, at vi i fremtiden vil komme til at handle biler foran skærmen i stedet for ansigt til ansigt med bilsælgeren.

Bilbranchen er kommet langsomt fra start

Selvom mange brancher som blandt andet hobby- og sexindustrien, i løbet af de sidste par år har fået nyt liv på internettet og sat omsætningsrekord, så er der stadig en lang række brancher, hvor man endnu ikke har fået høstet de lavest hængende frugter som den øgede digitalisering har været med til at så jorden for.

En af disse er bilbranchen. Selvom bilsalget herhjemme har slået flere salgsrekorder i de seneste år, så er det ikke på grund af den teknologiske udvikling, men nærmere på grund af lavere skatter og afgifter. Og dette understreger ifølge flere eksperter, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale i bilindustrien, både når det kommer til autoværkstederne og til bilforhandlerne.

Bilforretninger bliver til showrooms og flere køber direkte fra skærmen

I dag møder kunderne nemlig stadig fysisk op i bilforretningerne, når de skal købe en ny bil. Men dette kunne meget vel ændre sig i fremtiden. I en lang række andre brancher, såsom i møbelbranchen ser man nemlig, at fysiske butikker erstattes med webshops, der i stedet opstiller showrooms, hvor man kan komme og afprøve varerne. I bilbranchen er der til gengæld kun ganske få eksempler på butikker der kun eksisterer på nettet.

Men en af dem er Landberg.dk der har valgt at specialisere sig i salget af biludstyr og reservedele til biler og her er ejeren enig i, at bilbranchen har et uforløst potentiale der venter på at blive indfriet.

”Der er ingen tvivl om, at man sagtens ville kunne købe en bil, imens man sidder foran computerskærmen og hvis flere bilforhandlere stillede den mulighed til rådighed, så tror jeg også at folk ville benytte sig af det, siger direktøren for Landberg.dk.

Derudover påpeger de hos Landberg.dk, at internettet er til den lille mands fordel som de selv har oplevet, da de selv konkurrerer med store og velkendte konkurrenter som T-Hansen.

”Hvis folk leder efter en bestemt slags motorolie eller en bestemt Skoda, så er det vigtigste at man ren faktisk leder efter og ikke, hvor man finder det. Siden man i dag har en kultur om, at man skal møde op og snakke med en forhandler, når man køber en bil er der nok mange der ikke vil køre efter det, hvis de skal køre tværs over landet. Så hvis man kunne købe direkte over nettet får den lille forretning bedre muligheder for at nå ud til nye kunder end de har i dag.”

Autoværksteder mangler også at komme mere online

I en anden del af bilbranchen finder man autoværkstederne. Her er der også en stor forhåbning om, at internettet kan være med til at spare værkstederne for en række administrative opgaver som telefonbookinger og registreringer, hvilket i sidste ende ville kunne øge værkstedernes produktivitet i en tid, hvor der er et stort pres på de danske værksteder, både fra forsikringsselskaberne herhjemme og fra konkurrenter i både Sverige og Tyskland.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*