Danskerne elsker en god taberaktie

Novo Nordisk, Nordea og FL Schmidt er blandt de selskaber på C20-indekset, der i år har tabt mest af deres værdi.

Især Novo har i de senere dage efter et skuffende årsregnskab taget et hug og tabt mere end 150 milliarder kroner i markedsværdi.

Men det får ikke danskerne til at stoppe med at købe dem.

Således viser tab fra aktiehandelsplatformen Nordnet, at nye private investorer umiddelbart efter Novos fald fra tinderne investerede mere end 100 millioner kroner i medicinalselskabet. Troen på den største danske virksomhed er således intakt.

At købe aktier umiddelbart efter de er faldet er en almindelig taktik. Du kan kalde den for omvendt momentum-strategi, for du går ind og køber aktierne umiddelbart efter de har taget store fald i troen på, at de store selskaber ‘nok skal komme sig igen’. Dette er en strategy, mange anbefaler til begyndere inden for aktieinvestering, da det er en nem måde at komme i gang på og sikkerheden for den rigtige pris er høj ved de mest handlede selskaber. Teknikken er omtalt blandt andet på Aktierforbegyndere.dk.

Investering fortsat ikke en folkesport

Kina og Sverige har ikke meget til fælles. Begge lande er dog kendetegnet ved at have en stærk kultur for at private investerer i aktier. I Sverige er det en udvikling, der er sket løbende over de sidste 10-20 år, hvor staten med et skatteincitament har skabt en stærk kultur for at investere både i store og små selskaber.

Det er ikke tilfældet i Danmark.

For nyligt kunne vi i Berlingske Business læse, hvordan kvinder går glip af milliarder, fordi de – i modsætning til deres mandlige kolleger – ikke investerer og tager risiko. Sandheden er dog at risikoen i forbindelse med aktieinvestering er stærkt begrænset, hvis du blot har en tilpas lang tidsramme at investere i.

Danske mænd har 217 milliarder kroner placeret i aktier. Det tilsvarende tal for kvinder er blot 102 milliarder kroner.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*